FOREDRAG - En utrolig historie
Er en meget anmelderrost erindringsroman, som er udkommet i fire udgaver.
Det er historien om en opvækst på samfundets bund, men også historien om, at det er muligt at ende et helt andet sted.
Om foredrag i al almindelighed siger Iris Garnov:
”Det er ikke nok bare at læse op af sine bøger, man må se sine tilhørere i øjnene. De skal have fældet mindst to tårer,
én af grin og én af medfølelse, før jeg synes, jeg har holdt et godt foredrag.”
Da Gyldendal, igen og igen, spurgte forfatteren, hvad bogen skulle hedde, fik de intet svar. Til sidst sagde Gyldendals direktør: Hver gang jeg fortæller nogen om din bog, siger de: Det var dog en utrolig historie! Så lad os kalde den det, svarede Iris Garnov.
Forlaget Gyldendals bagsidetekst:
”En utrolig erindringsbog om det kun alt for virkelige liv.
Iris Garnov voksede op i en husvildebarak i Valby med en far, der tyranniserede hele familien. Da han kommer i fængsel, holder deres mor sammen på familien med stor styrke og omsorg, selv da tre af Iris´ søskende dør unge.
Iris bliver gift med sin barndoms kærlighed og får tre børn. Men hun har også andre drømme og bryder ud af sit ægteskab for at leve alene med sine børn og skrive.
I en moden alder gifter Iris sig med en internationalt anerkendt tandlæge og forsker, og hendes liv tager endnu en utrolig drejning.”.
En læser - skuespilleren Axel Strøbye – skrev:
”..jeg har læst din bevægende og indtagende bog………gennem hele forløbet har jeg tænkt:” Jamen, hvem tager sig dog af Iris?
Dit lysende fortællertalent, der, med sin uforstilte oprigtighed giver mindelser om Tove Ditlevsen, som i øvrigt også var rundet af små kår, har indfanget og registreret, med en forløsende enkelhed, de mange flygtige detaljer og refleksioner, der skaber det utrolige nærvær.
Hvad ville din tristesse og lidelser gælde for, om ikke du var i stand til at berette så gennemlevet flydende og tilsyneladende ubesværet, på et så højt niveau, hvor din ånd, sødme og kærlighed skaber opdriften.
Axel Strøbye”
Anmeldelse i dagbladet Politiken ved Edel Hildebrandt:
” ….et fremragende tidsbillede, oplevet af et usentimentalt og trods alt livsdueligt menneske, der aldrig har taget noget for givet.”
Anmeldelse i Weekendavisen af Liselotte Wiemer:
”…den er præcis og usentimental og fyldt med en grundtone af dyb accept; af den sjældne evne til at tage skæbnen på sig og gå livet i møde, uanset hvad det bringer med sig. Og det gør den livsmodig på en helt anden, stærkere måde.”
Anmeldelse i Kristelig Dagblad:
”Det er et kærligt portræt af en underklasse, som ingen troede eksisterede. Og det er et stærkt billede af solidaritet og kærlighed på trods af alle odds. Det er en virkelig historie om, at det nytter at hjælpe og nytter at tro.”