Iris Garnov - til forsiden
blå-bog-liste foredrag

se videoklip
fra foredrag

bestil foredrag bestil interaktivt
rollespil/cd
kontakt pressefoto
og videoklip
 
  • Interaktivt rollespil
  • Bestil rollespillet
Fotografi af detalje fra maleri "Fredensdal" - oliemaleri direkte på væg, af Charlotte Garnov 1997
Udskriv

Interaktivt rollespil/CD

"ikke Se, ikke Høre, ikke Tale"

I 2001 stiftede Iris Garnov Landskomiteen Børns Beskyttelse.
Hun var formand indtil 2006, hvor landskomitéen erklærede sit mål for nået og opløstes.
Målet var at skabe et redskab, der kunne give voksne den ballast, der er nødvendig for at handle korrekt og hensynsfuldt i sager, hvor kendskab til, eller mistanke om, seksuelle overgreb på børn pludselig er virkelighed.
Det interaktive rollespil ”ikke SE, ikke HØRE, ikke TALE” blev i 2005/2006 udsendt til ca. 3000 institutioner i Danmark.
Det er stadig muligt at rekvirere eksemplarer - ganske gratis - her fra hjemmesiden.

 

Rollespillet anbefales:
- Til forældremøder i vuggestuer, børnehaver og pasningssteder
- Som undervisning til vordende pædagoger,
- ved faglige møder blandt fagfolk i organisationer – kommunale, regionale, private etc.
- ved konferencer og møder om børns vilkår
- ved foredrag om børn til plejeforældremøder, etc.

 

Iris Garnov om rollespillet:
”Ideen til rollespillet opstod efter flere år erfaring og opsamlet viden, om den seksuelle overlast nogle børn udsættes for. At disse overgreb så oven i købet filmes og lægges ud på nettet, er et dobbelt overgreb, idet børnenes lidelser og ydmygelser teoretisk aldrig stopper. Voksnes frygt for at blande sig i sager ved mistanke om, eller viden om, seksuelle overgreb på børn er forståelig, men mere end uheldig.

Rollespillet ”ikke SE, ikke HØRE, ikke TALE, er et godt og enkelt redskab til at bevare et sagligt overblik i pressede situationer.”


At børn bli´r misbrugt og sat til salg
kan næsten slet ikke rummes
Man vil helst glemme men har intet valg
for skylden er også de stummes.



Følgeskrivelse til det interaktive rollespil ”ikke SE, ikke HØRE, ikke TALE”.

Det er et redskab, et læringsspil, tilegnet voksne, hvis job det er at tage sig af børn. Optagelserne har fundet sted i en børnehave, men kunne lige så godt have fundet sted i en hvilken som helst anden institution med børn:

Dén voksne, som i sit arbejde med børn, får kendskab til eller mistanke om seksuelle overgreb, bringes selvsagt i et indre oprør. Med ét står den voksne med flere menneskeskæbner i sine hænder. Det er denne kaotiske og oprørende tilstand rollespillet bearbejder.

Ved at spille valgte situationer er det muligt at gennemleve de følger, éns valg medfører - for én selv og for andre. Spillets fiktive virkelighed giver nemlig mulighed for at dygtiggøre sig gennem eksperimenter, som i det virkelige liv ville kunne have uoverskuelige og måske katastrofale følger.

Spillet, som er nemt at arbejde med, vil give den voksne den ballast, der er nødvendig for at handle korrekt og hensynsfuldt over for alle involverede i disse ansvarstunge situationer, hvor kendskab til eller mistanke om seksuelle overgreb på børn pludselig er virkelighed.

Ethvert samfund bedømmes som bekendt på, hvordan det behandler sine svage.
At passe børnene og at passe på børnene er en fælles sag, og de der arbejder med samfundets mest kostbare ressource, eller uddanner sig til at gøre det, skal naturligvis have de bedste forudsætninger – det er grundtanken bag dette spil.
Iris Garnov

 

”ikke SE, ikke HØRE, ikke TALE” er økonomisk støttet af:

OAK Foundation,
Det Saxild´ske Familiefond,
fabrikant Mads Clausens Fond,
Københavns Amt
Undervisningsministeriet
SL og BUPL.

Derudover har spillet modtaget støtteerklæringer fra Red Barnet, LOS og Det kriminalpræventive Råd.

 

Bestil gratis rollespil